Stormfloden den 1. november 2006
|
Indledning
Synoptisk vejr
Hirlam vejr
Observeret vandstand
Prognoser for vandstand
Konklusion
|
|
Indledning
Stormfloden den 1-2. november 2006 blev historisk.
Under en kraftig nordenstorm steg vandstanden i de indre danske farvande
i løbet af ca. 12 timer fra normalt niveau til rekordhøjde.
Flere steder udviklede situationen sig livstruende,
diger blev gennembrudt og redningsaktioner sat i gang.
Der skete omfattende ødelæggelser, og
det samlede antal erstaningssager efter stormfloden overstiger 3000.
|
|
Synoptisk vejr
Ved middagstid den 31. oktober lå der et lavtryk på 975-980 Hpa
over det norske Vestlandet. I løbet af natten til den 1. november
forplantede dette lavtryk sig sydpå over Sjælland og Sydsverige,
for til sidst at smelte sammen med et sekundært, mindre dybt
lavtryk, placeret over Ålandsøerne.
De to lavtryk dannede tilsammen en langstrakt lavtrykszone,
som først lagde sig over den centrale
Østersø, og siden længere østpå, over de baltiske randstater.
Samtidigt etablerede et højtryk sig vest for de Britiske Øer,
og denne placering af høj/lavtryk gav fra om eftermiddagen den 1. november nordenvind
over hele den skandinaviske halvø.
Der var først stærk storm (BF 11) over den østligste del af Nordsøen,
og det gav ekstremt høje bølger (13 meter eller mere)
ud for Norges vestkyst og sydpå ned mod Tyske Bugt.
Efterhånden som stormvejret forplantede sig østover aftog vindstyrken
noget, så nordenvinden nåede stormende kuling (BF 9) først over Kattegat,
senere over den centrale Østersø.
Denne ret sjældne situation, med en bred nordstrømning
der omfatter Kattegat og den centrale Østersø samtidigt
eller næsten samtidigt, er særligt risikabel for de
indre danske farvande. Den bevirker, at Bælthavet bliver
'stoppet til' med vand, der strømmer til fra begge sider.
Derfor blev vandstanden rekordhøj, selv om vindstyrken
ikke var det.
De danske 3-timers synopper viser et dyk i overfladetrykket over Kattegat
omkring midnat den 1. november. På bagsiden af lavtrykket kommer
et vindspring, idet vinden drejer skarpt fra vestlig eller vestsydvestlig retning
til stik nord kl. 3 om morgenen.
10-meters vinden topper ca. kl. 6, ved en vindstyrke på 22-23 m/sek (BF 9).
Ved Bornholm oplever man det samme trykfald og vindspring ca. 6 timer
senere, men her når vindhastigheden kun op på 17-18 m/sek.
Vindstyrken aftager herefter gradvist, idet trykket stiger til ca. 1020 hPa.
Vindretningen holdes i nord i mere end 1½ døgn.
3-timers synop fra Gniben/Sj.Odde (tv) og Hammer Odde på Bornholm (th).
Msl tryk, 10m vindstyrke, og vindretning, 31 oktober - 2 november 2006. Alle tider er UTC tid (z), som er dansk lokal tid minus 1 time.
Maksimalvinden har været et stykke højere end 3-timers synopperne viser.
Man måler en middelvind hvert
10. minut, og registrerer derudover de kraftigste vindstød. De højeste vindregistreringer
i løbet af 1. november 2006 var på 24.5 m/s, altså lige på grænsen til stormstyrke (BF 9-10),
målt ved Anholt og Hornbæk kl. 5-7 om morgenen. Man kan gå ud fra, at store dele
af de åbne farvande har oplevet nord-nordøstenvind vind af denne styrke.
Der blev samtidigt registreret vindstød op til 31.4 m/s (BF 11).
|
|
Hirlam vejr
DMI's vejrmodeller Hirlam-T og Hirlam-S, som dækker hele Nordsø-Østersø området,
havde begge godt fat i lavtryksbane og vindforhold.
Prognosen var tæt på den faktiske vejrudvikling.
Et lavtryk forplantede sig mod syd-sydøst, fra det norske Vestlandet ned over Sjælland/Skåne.
Herunder går det i forbindelse med et sekundært lavtryk, som ligger placeret over Finske Bugt
- Riga Bugt. Der blæser en stærk nordenstorm ind mod den Nordøstfrisiske kyst,
og kl. 3 om morgenen er vinden drejet i nord(-nordøst) over Skagerrak,
hvor lavtrykket netop har passeret (se figur herunder).
Det sekundære lavtryk bevirker, at der også er nord-nordøstenvind over Østersøen
nord for Gotland, mens den vestlige Østersø og farvandet syd for Gotland endnu oplever en
moderat vind fra vest.
Hirlam-S prognose gld. til 1. november 2006 kl. 03z. v/Amstrup, DMI.
Seks timer senere har de to lavtryk forenet sig til en langstrakt zone der strækker
sig fra de baltiske randstater ned mod Østersøen sydkyst. Stormen har toppet
i Nordsøen, men der er vindstyrker op til BF 9 over Kattegat og Østersøen. Vinden
er nu generelt drejet om i nord, kun den polske Østersøkyst oplever endnu en svag vestenvind.
Bemærk, at det er denne vestenvind, der under mere normale forhold sørger for at
transportere vand væk fra Bælthavet. I denne situation er vinden ikke kraftig nok til
at generere en østgående transport af vand.
Hirlam-S prognose gld. til 1. november 2006 kl. 09z. v/Amstrup, DMI.
Animationer: Hirlam prognose for tryk og vind,
gld. for Nordsø-Østersø området 31. oktober 2006 12z og 54 timer frem.
Hirlam-S (5km model)
Hirlam-T (15km model)
|
|
Observeret vandstand
Alle kyster i de indre danske farvande, med undtagelse af Bornholm og Limfjorden,
blev ramt af stormflod som følge af stormvejret den 1-2 november.
Stormen forhøjede vandstanden, først
langs den tyske del af Vadehavskysten, især Elbens munding,
siden i de indre danske farvande. Kattegat og Bælthavet blev ramt først,
og farvandet syd for bælterne (den vestlige del af Østersøen) et 4-6 timer senere.
Ved en række stationer nåede vandet højere op end man har
registreret tidligere, dvs. i løbet af de sidste 110-120 år.
De fleste steder nåede niveauet op på 1.6-1.8 meter.
Odense, som ligger i bunden af en nordvendt fjord, blev særligt hårdt
ramt; her nåede vandstanden op over 2 meter.
Landtangen 'Drejet' i fjordens munding blev overskyllet
(kote 1.2-1.5 meter) og her blev en redningsaktion sat i gang.
To drenge ville se nærmere på bølgerne, og måtte reddes af politiet
da de stigende vandmasser afskar deres retræte.
Også Storebæltsregionen og området syd for Bælthavet (Sønderjylland og de syddanske øer)
blev hårdt ramt. Der var oversvømmelser både langs Fyns østkyst
og Sjællands vestkyst, diger på
Lolland og Lilleø (nord for Lolland) blev gennembrudt og evakuering kom på tale.
Stormfloden kom ikke til at koste menneskeliv,
men ca. 100 får druknede.
Vandstanden toppede først i det nordlige Kattegat, her repræsenteret ved Frederikshavn.
Maksimalniveauet på 1 meter indtraf kl 13z. Sidste på eftermiddagen,
kl. 17-18z toppede vandstanden i det sydlige Kattegat, et par timer senere
i den nordlige del af Bælthavet og på Nordfyn, og endelig omkring midnat
i det sydlige Bælthav og den vestlige Østersø.
I løbet af 12 timer steg vandstanden med 1½-2 meter ved de fleste stationer.
Efter midnat faldt vandstanden
i hele regionen, og omkring middagstid den 2 november var niveauet tilbage til normalen.
100-års niveauet blev overskredet eller tangeret i Århus, Odense, Fredericia, Korsør,
Slipshavn og Rødby, og sikkert også en del andre stationer som ikke er analyseret
for ekstremværdier.
Observeret vandstand i Frederikshavn, Odense, Karrebæksminde og Haderslev, 31 oktober - 2 november 2006. v/Huess, DMI.
Maksimal vandstand (klik på et stationsnavn for at se kurven). 100-års hændelse beregnet af Kystdirektoratet, Højvandsstatistikker 2002.
|
|
Prognoser for vandstand
DMI beregner prognoser for vandstand med tre forskellige havmodeller,
som hver på deres måde giver en vurdering af hvordan det aktuelle vejr
vil få vandmasserne i Nordsø-Østersø regionen til at flytte sig.
Alle modellerne bliver koblet til den samme vejrudsigt, beregnet med DMI's vejrmodel
Hirlam-S, som beskrevet ovenfor.
Mike21 er en 2-dimensional havmodel, som er udviklet ved "DHI - vand og Miljø". Modellen har været anvendt til stomflodsvarsling ved DMI siden 1991.
Mog2d (Modèle aux ondes de gravité) er en 2-dimensionel finit-element stormflodsmodel under afprøvning ved DMI.
BSHcmod er en 3-dimensionel havmodel,
udviklet ved Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie i Hamburg.
Som det fremgår af figurerne herunder, er
den 3-dimensionelle model BSHcmod (blå kurver) langt bedre end de 2-dimensionale modeller til
at beregne dette højvande. Særligt i Kattegat og den nordlige del af Bælthavet
får man en meget præcis prognose med denne beregningsmetode, som tager havstrømmens vertikale
struktur med i betragtning. Prognosen for højvandet er typisk mindre end 0.2 meter for lave med denne model.
I Odense fjord er prognosen dog 0.4 meter for lav. Det kan skyldes at landtangen Drejet i fjordens
munding blev oveskyllet, hvilket øger tilstrømningen af vand til fjorden;
et forhold som modellen ikke tager højde for.
De 2-dimensionale prognoser (røde kurver) undervurderede højvandet i det sydlige Kattegat
og Bælthavet markant. Højvandet i Frederikshavn udebliver stort set, og
i Odense forudsiges et højvande på 1.3 meter, altså ca. 0.75 meter for lavt.
Højvandet syd for Bælthavet, i den vestlige
del af Østersøen, blev også undervurderet, men ikke i lige så høj grad.
Det tyder på, at de 2-dimensionale modeller
fejlvurderer tilførslen af vand fra Nordsøen via det dybe Skagerrak til Kattegat,
idet begge modeller undervurderer den samlede vandmængde i Kattegat i denne situation.
DMI udsendte varsel om forhøjet vandstand for de indre danske farvande
(med undtagelse af Limfjorden og Bornholm), baseret på den 3-dimensionelle havmodel.
Figurerne herunder viser korttids-prognoser, så virkningen af en upræcis vejrudsigt er minimeret.
Prognoser for alle stationer
Skagen
Frederikshavn
Grenå
Hornbæk
Århus
Bogense
Odense
Kalundborg
Fredericia
Kolding
Slipshavn
Korsør
København
Karrebæksminde
Kalvehave
Assens
Fåborg
Haderslev
Fynshav
Sønderborg
Åbenrå
Rødby
Gedser
Hesnæs
BSHcmod prognose for de indre danske farvande
BSHcmod prognoserne gld. for den 1. november viste at hele Østersøens
sydkyst ville blive ramt af et højvande på 1½-2 meter, værst i den
vestlige del af Østersøen og i Bælthavet. Højvandet skyldtes at havoverfladen
i Østersøen er tippet, så man samtidigt har lavvande oppe i den Botniske Bugt.
Prognosen viser, at vandstanden ville kulminere
ca. kl. 22z (kl. 23 dansk tid).
Vandmængden i Østersøen og Kattegat ligger generelt ca. ½ meter over normalt niveau.
|
|
Konklusion
Stormen den 1. november var godt forudsagt af Hirlam. Den første forudsætning for
at få en god stormflodsvarsling var dermed opfyldt. Det andet trin -
forudsigelse af maksimal vandstand - forløb delvist tilfredsstillende.
Over den østlige del af Nordsøen og ud for den jyske vestkyst nåede vinden stærk stormstyrke.
Da vindretningen var nordlig, fik dette dog ikke betydning for hverken den jyske vestkyst
eller vandstanden i den danske del af vadehavet. Derimod blev den Nordøstfrisiske kyst,
herunder Elbens munding, udsat for kraftigt forhøjet vandstand.
I den sydlige del af Kattegat og i Bælthavet nåede vandstanden rekordhøjde - op til 1.8 meter
ved flere stationer, og lige over 2 meter i Odense Fjord. Returperioden
for højvandet var ved flere stationer mere end 100 år. Langs kysterne syd for Bælthavet
nåede vandstanden også kritisk niveau, men her var de fleste steder der tale om en mere 'normal' stormflod.
Imidlertid blev situationen også her kritisk, da enkelte diger blev gennembrudt.
Maksimalvandstande beregnet med DMIs 3-dimensionelle havmodel BSHcmod
lå kun ca. 0.2 meter under det observerede. Dette udgjorde grundlaget
for en succesfuld varsling i praksis.
Vandstandprognoser beregnet med de 2-dimensionale modeller Mike21, Mog2d,
var systematisk for lave.
Dette indikerer, at en 3-dimensionel model er påkrævet for at kunne
varsle fænomener som dette i tide.
|
Jacob Woge Nielsen jw@dmi.dk Vibeke Huess vh@dmi.dk
[ rettet 2008.12.12 jw ]
|
|
|
