DMI/ERGOM er koblet til en udgave af DMIs cirkulationsmodel for Nordsø-Østersøen DMI-BSHcmod, i ekstra høj rumlig opløsning. DMI/ERGOM bliver kørt to gange om dagen, og beregner marin økologi 60 timer frem.

DMI/ERGOM er blevet initialiseret med marine økologidata fra ICES (International Council for the Exploration of the Sea) Oceanografiske Data Center. For at kunne regne frem i tid bruger DMI/ERGOM oplysninger om tilstrømning af næringssalte, som tages fra disse kilder:

• bidrag fra Nordsø-floder, taget som månedlig klimatologi
• bidrag fra Østersø-floder beregnes dagligt med en hydrologisk model HBV, som bliver kørt operationelt ved SMHI (Sveriges Meteorologiska och Hydrologiska Institut) for 43 afstrømningsområder.
• atmosfærisk udfældning af nitrat og fosfat ses der bort fra, eftersom vi fokuserer på den årlige cyklus i det eufotiske lag.
• bidrag fra Atlanterhavet (via åbne modelrande) beregnes ved brug af ICES klimatologi.

DMI/ERGOM beregner den 3-dimensionelle fordeling af ni tilstandsvariable (se nedenfor), i tidslig opløsning på 1 time.

DMIs prognoser for marin økologi omfatter:

• total klorofyl-a (overfladen)
• nitrat (overfladen)
• ilt-indhold (nær bunden)

ERGOM er udviklet af Neumann et al. (2002), eature specifikt for Østersøens økosystem. Modellen giver en komplet matematisk beskrivelse af disse biogeokemiske processer og deres betydning for havets økologiske tilstand:

• fotosyntese
• græsning
• respiration
• dødelighed
• mineralisering
• nitrifikation
• denitrifikation

ERGOM har ni tilstandsvariable:

• opløste enæringssalte:
  • ammoniak
  • nitrat
  • fosfat
• fytoplankton (primærproduktion)
  • diatomeer (vokser i næringsrige forhold)
  • flagellate (vokser i næringsfattige forhold)
  • blågrønne alger (cyanobacterier, fikserer atmosfærisk kvælstof)
• zooplankton (græsser på fytoplankton)
• detritus (dødt plankton, hvoraf en del sedimenterer)
• opløst ilt

ERGOM er baseret på kvælstof-balancen, og fosfor/ilt budgetter er videre baseret på indhold af kvælstof ved brug af stoichiometriske Redfield ratios. Koncentrationen af opløst ilt styrer processer som denitrifikation and nitrifikation. Svovlbrinte indgår som et negativt iltindhold. Detritus i sedimentet bliver enten begravet, mineraliseret eller resuspenderet i vandsøjlen, afhængigt af strømhastigheden nær bunden.

Neumann, T., Towards a 3-D ecosystem model of the Baltic Sea, J. Mar. Syst., 25, 405-419, 2000.

Neumann, T., W. Fennel, and C. Kremp, Experimental simulations with an ecosystem model of the Baltic Sea: A nutrient load reduction experiment, Global Biogeochemical Cycles, 16, 10.1029/2001GB001,450, 2002.