Marine Studenterprojekter
|
Studenterprojekter DMI tilbyder sig som et sted hvor studerende kan lave speciale,
bachelorprojekt eller lignende, med marin fokus.
Eksempler på mulige emner er vist nedenfor.
Kontakt os på kontakt@info.dmi.dk for yderligere information.
|
Simulering af vandmasserne omkring
Danmark
DMIs operatinelle havmodel HBM
beregner strøm,
salinitet og temperatur i Nordsø – Østersøområdet. Dit projekt går
ud på at udbygge modellen med et mindre modul der tilføjer en
kunstig tracer. Dermed bliver det muligt at følge vandmasser med
forskellig oprindelse, fx hvordan vand fra Tyske Bugt bevæger sig
langs den jyske vestkyst og ind i Skagerrak og Kattegat.
.........................................
Kontakt: Jacob Woge Nielsen
|
Havtemperaturer i de danske og grønlandske fravande, observeret fra satellit
Satellitobservationer af havoverfladetemperatur bliver benyttet både i
oceanografiske og meteorologiske modeller på DMI. De mest nøjagtige
satellitter kan ikke se gennem skyer og DMI har derfor udviklet en
metode til at interpolere de områder, som ikke er dækket af
observationer. Metoden kan for tiden kun bruge natlige NOAA
observationer, men der er hurtig udvikling inden for oparbejdning og
forbedring af nye satellitobserva-tioner fra f.eks NASA, ESA, og
EUMETSAT. Vil du være en del af dette arbejde med matematisk/fysisk
analyse og studier af fejlkilder, er der gode mu-ligheder her. Vi
forventer at vores stu-dier vil føre til det mest nøjagtige,
højopløselige temperaturprodukt der findes for de danske og
grønlandske farvande.
.........................................
Kontakt: Jacob Høyer; |
Udbredelsen af havis omkring Grønland
I de sidste ti år har vi oplevet den laveste udbredelse af havisen i det Arktiske Ocean. Samtidig var der i september 2011 "normale" forhold ved Grønlands østkyst. For at få en bedre forståelse af fremtidige klimascenarier foreslås det derfor at lave undersøgelser af udbredelsen af havis på regional skala, dvs. f.eks. for Øst-, Syd-, og Vestgrønland. Som bachelorprojekt kunne indgå at lave kurver for isudbredelse. På speciale-niveau vil indgå at forsøge at modellere isudbredelsen. Modellering kan også bruges til at undersøge hypotesen om, at tyndere havis i det Arktiske Ocean vil betyde en øgning af isdrift og dermed større isudbredelse ved Grønland (se også nedenfor).
.........................................
Kontakt: Nicolai Kliem |
Klimaændringer i havet omkring Grønland
DMI's sektion for polar oceanografi er ved at lave en analyse af de fysiske forhold i havet omkring Grønland og i Arktis for perioden 1990-2011. De oceanografiske felter kan f.eks. bruges til at studere de store ændringer i udbredelsen af den arktiske havis der er sket de sidste 10-20 år eller til at studere de store hydrografiske ændringer observeret i de sydøst- og vestlige grønlandske farvande i samme periode. De oceanografiske felter kan også danne baggrund for studier af det grønlandske marine miljø. Felterne kan således bruges til at drive f.eks. marine biologiske, kemiske eller andre modeller, som afhænger af de fysiske parametre.
.........................................
Kontakt: Kristine S. Madsen |
Opdateret d. 18. april 2012
|
|
|