DMI anvender 3 typer statistik for signifikant bølgehøjde
- Modeldata
- Satellitdata
- Fyrskibsdata
Modeldata
DMI har analyseret operationelle korttidsprognoser (1-6 timer) for signifikant bølgehøjde,
produceret med DMIs kombinerede vejrmodel
Hirlam
og bølgemodel
WAM.
Resultatet er en hyppighedsfordeling af bølgehøjde for hvert af fem modelområder:
- Nordatlanten (7 års data)
- Middelhavet (5 års data)
- Nordsø-Østersøen (3 års data)
- farvandene omkring Danmark (3 års data)
- Gule Hav (1 års data)
Statistikken er udarbejdet for hvert enkelt modelgitterpunkt, i alt
ca. 50.000 punkter. Dette er gjort på månedsbasis, på sæsonbasis, og på årsbasis.
Statistikken repræsenteres på 3 måder:
1: Kort over level of exceedance, optegnet for 10%, 20% .. 90% niveauet,
og for 1% niveauet som repræsenterer den maximale signifikante bølgehøjde.
Kortudsnittet vælges som et ewsn udsnit. |
|
2: Månedsfordeling af level of exceedance for et givet punkt,
optegnet som et stolpediagram for de samme niveauer som ovenfor
|
|
3: Stakket månedsfordeling for de samme niveauer
|
|
4: Hyppighedsfordeling af bølgehøjde ved et givet punkt,
optegnet grafisk og givet på tabelform.
Grafikken indeholder information om den anvendte datamængde
og eventuelle perioder med isdække. |
|
Satellitdata
Udarbejdet af I. R. Young og G. J. Holland, og publiceret i:
Atlas of the Oceans: Wind and Wave Climate, Springer, 2004.
Statistikken omfatter kun bølgehøjde (ikke retning)
og den dækker hele kloden i et 4x4 graders net,
med undtagelse af høje breddegrader.
Datamaterialet stammer fra satellitten GEOSAT, 1986-1990.
Fyrskibsdata
Publiceret af DMI i Nautisk Meteorologisk Årbog for årene 1897-1961,
og i Oceanografiske Observationer 1962-197x. Det sidste af de 10 fyrskibe
blev inddraget midt i 1970'erne. I 1982 udgav DMI en 30 års klimatologi
for perioden 1931-1960, baseret på disse data
(A.Sparre: Klimatologiske Meddelelser, DMI 1982).
Denne klimatologi omfatter hyppighedsfordeling af bølgehøjder
ved hvert af fyrskibene, specificeret for hver af 8 kompasretninger
og årets 12 måneder.
Fyrskibene var udsat af hensyn til skibstrafikken, og lå
typisk placeret ved undersøiske rev.
Klimatologien kan rekvireres i uddrag ved DMI.
Fremtidigt arbejde
Udvide modelstatistikken til at omfatte i alt
40 års data. Dette vil gøre resultatet mere pålideligt.
De 40 års statistik udarbejdes ved brug af ERA40 re-analysen,
som omfatter vejrdata fra perioden 1958-2000.
....................