Udbredelsen af den Arktiske havis (SIE) og den tilhørende isoverfladetemperatur (IST) er stærkt korrelerede variabler. Havisudbredelsen vokser gennem den Arktiske fryseperiode og skrumper i smelteperioden. Denne afhængighed har været et temmelig stabilt hysterese-system i mange år, hvor havisudbredelsen kan antage 2 tilstande (udbredelser) ved den samme temperatur, afhængig af om temperaturen er stigende (foråret/sommer) eller faldende (efteråret/vinter). Siden 2007, hvor det historisk set største tab af tyk poleris blev observeret, har dette tidligere stabile hysteresesystem ændret sig markant.
Havisudbredelse/havistemperatur hysteresen er illustreret i den animerede figur til højre.
Temperatur-dimensionen i plottet er blevet ændret. Tidligere anvendte vi gennemsnittet af alle grid-punkter med haviskoncentration >30%. Nu bruger vi gennemsnittet af alle hav-grid-punkter nord for polarcirklen.
Afspil animationen eller træk i baren. Brug knapper til at udvælge bestemte måneder.
Ocean og Is - Danmarks Meteorologiske Institut - Sankt Kjelds Plads 11
- 2100 København Ø. Tlf: +45 39 15 75 00 -
Kontakt DMI - Tilgængelighedserklæring