Observationer af signifikant bølgehøjde bliver foretaget af satelliterne Jason-1 og ENVISAT. Fejlen på målingerne er omkring 20 cm. DMI benyter observationerne fra de individuelle satellitspor til at sammenligne med de operationelle modeller der forudsiger udviklingen i bølgehøjderne. Fejlen på modelprognoserne bliver beregnet for et 2-D felt for den Nordvestlige Europæiske Shelf område. Derudover bestemmes model fejlestimater som en funktion af bølgehøjde, prognoselængde og tiden på året. Der udføres halvårlige sammenligninger mellem satellitobservationer og modelkørsler og resultaterne kan ses her.
.........................................
Kontakt: Jacob L. Høyer
jlh@dmi.dk

Satellitobservationer af havets overfladetemperatur bliver for øjeblikket foretaget af flere forskellige satellitter og instrumenter. Det mest nøjagtige instrument er AATSR instrumentet på ENVISAT, der har en rumlig opløsning på 1 km og måler overfladetemperaturen med en nøjagtighed på ca 0.3 grader, men observationer kan ikke foretages i skydækkede områder. DMI har udviklet en metode, der benytter fejlkarakteristika for hver satellit til at kombinere observationer fra omkring 10 forskellige satellitter i en Objektiv Interpolations metode. Satellitobservationerne stammer fra satellitter i polære omløb, geostationære satellitter samt satellitter der foretager infrarød- og mikrobølgeobservationer. Observationerne indhentes fra Ocean & Sea Ice SAF projektet og fra GHRSST projektet. Et interpoleret felt baseret på natobservationer bliver produceret hver dag og har en rumlig opløsning på 0.03 grader i Nordsø/Østersø området og 0.05 grader for de andre områder. Klik her for at se det de seneste felter af overfladetemperaturer.
.........................................
Kontakt: Jacob L. Høyer
jlh@dmi.dk

Jason-1 og ENVISAT satellitterne måler højden af havoverfladen lige under satelliten for hver 6-7 km. Nøjagtigheden af observationerne er bedre end 4 cm på åbent hav, men for kystnære områder såsom Nordsøen, Østersøen og de indre danske farvande, er fejlene på satellitobservationerne noget højere. På DMI har vi gennemført flere studier for at fastlægge hvordan disse satellitobservationer bedst kan bruges i de kystnære farvande. Resultaterne af disse studier viser at observationerne kan bruges også i de kystnære områder, hvis man er omhyggelig med at processere observationerne samt med at fjerne tidevand. En statistisk model der kombinerer satellit og tidevandsmålinger har vist sig være lige så god som de hydrodynamiske vandstandsmodeller til at beskrive vandstanden i ekstreme tilfælde.
.........................................
Kontakt: Jacob L. Højer

OSISAF er en del af EUMETSAT's netværk af operationelle satellit-data-tjenester, baseret på data fra METOP og METEOSAT satelliterne, samt data fra flere amerikanske satellitter. 

DMI er sammen med met.no ansvarlig for OSISAF'ens operationelle tjenester, i de polære egne.  Disse tjenester udgør en række hav-is produkter, der tiltænkes anvendt i operationel meteorologisk og oceanografisk forecasting.

DMI primære kompetancer i denne sammenhæng er bestemmelse af hav-is produkter som is-koncentrationer, is-kant og is-typer. Det er produkter der hovedsageligt baseres på data fra atmosfærisk korrigerede passive mikrobølge sensorer, men også radar data benyttes når de er tilgængelige.

fab@dmi.dk

Når det gælder operationel iskortlægning til gavn for skibsfarten er SAR den primære datakilde i både den nordamerikanske, den finske, den norske og DMI's grønlandske istjeneste. Den høje opløsning giver nyttig information om iskanten, isdækketætheden. Automatiske klassifikationsteknikker hjælper med at tolke data.

Læs mere her.






.........................................
Kontakt: Matilde Brandt Kreiner

Strålings- og tilbagespredningsmodeller beskriver sammenhængen mellem isen og sneens fysiske parametre (snetykkelse, massefylde, saltholdighed osv.) og den termiske mikrobølge udstråling eller tilbagespredning. Man bruger modellerne til:
1) at undersøge hvordan f.eks. snetykkelse påvirker mikrobølge udstrålingen fra havis,
2) såkaldt model inversion hvor man bruger satellit data til at bestemme f.eks. snetykkelse, eller
3) At bestemme satellit signature ved hjælp af havisens fysiske parametre.

Læs mere her.

.........................................
Kontakt: Johanne Øelund;