Tidevandstabeller | Center for Ocean and Ice |

Tidevandstabeller

for danske, fœrøske og grønlandske farvande

Tidevandstabeller

Reference til kortnul
- Danske farvande
- Fœrøske farvande
- Grønlandske farvande

Reference til nul
- Danske farvande
- Fœrøske farvande
- Grønlandske farvande

Reference til MLWS
- Danske farvande
- Fœrøske farvande
- Grønlandske farvande

Nyheder og opdateringer

- History log / nyheder

Observationer og prognoser

- Vandstand
- Havprognoser

Tidevandstema

- Tidevand
- Tidevandstabeller
- Fysikken bag tidevand
- Tidevandet i danske
farvande
- Vandstandsniveauer
og navigation

Fysikken bag tidevand

Kraftbalancen

Tidevandskr�fterne — Pilene viser tidekraften, dvs. summen af m�nens tiltr�kning og centrifugalkraften. Den stiplede linje viser, hvilken form Jorden ville have, hvis den var lavet af vand. Niveauet er st�rkt overdrevet.

Tidevandet skyldes massetiltr�kning fra andre himmellegemer, og her dominerer M�nens virkning. Foruden M�nen skaber kun solen et tidevand af betydning. Bidraget fra solen er knap halvdelen af tidevandet hidr�rende fra M�nen. Virkningen fra andre planeter eller stjerner er helt ubetydelig.

Ser man p� Jord-M�ne systemet som et hele, er det i balance. M�nen holder sig (med sm� variationer) i fast afstand til Jorden. Den indbyrdes massetiltr�kning opvejes af centrifugalkraften i M�nens rotation om Jorden (egentligt om det f�lles massemidtpunkt, som befinder sig inde i Jorden).

Mens centrifugalkraften er lige stor overalt p� Jorden, afh�nger M�nens tiltr�kningskraft af M�nens masse og dens afstand til det sted, man befinder sig. Afstanden til M�nen er ikke helt den samme overalt p� Jorden, og tidevandet har sin oprindelse i denne lille forskel, som skitseret p� �verste figur.

M�nens tiltr�kningskraft er st�rst i det punkt p� Jorden, der er t�ttest p� M�nen, og mindst i det punkt, der er l�ngst v�k fra M�nen. Variationen er ialt cirka �3 %. Centrifugalkraften er lige stor overalt p� Jorden, og summen af de to kr�fter - massetiltr�kningskraft og centrifugalkraft - udg�r tidekraften. I Jordens centrum er de lige store og modsat rettede, s� summen er nul. Alle andre punkter p� Jorden m�rker tidekraften. T�ttest p� M�nen er massetiltr�kningen st�rre end centrifugalkraften, s� tidekraften er rettet mod M�nen. Her f�r vi h�jvande. L�ngst v�k fra M�nen er centrifugalkraften st�rre end massetiltr�kningen, s� tidekraften er rettet v�k fra M�nen. Her f�r vi ogs� h�jvande.

Tidekraften kan deles op p� en lodret og en vandret komponent. Den lodrette del er ubetydelig sammenlignet med Jordens egen tyngdekraft. Den vandrette del er af samme st�rrelsesorden som de �vrige drivkr�fter for havstr�mme.

Ligev�gtstidevandet

Tidekraften er meget lille sammenlignet med Jordens egen tyngdekraft, men mens tyngdekraften er pr�cis lodret (og ikke i sig selv giver anledning til havstr�mme), har tidekraften en vandret komponent, som s�tter tidestr�mme i gang og flytter rundt p� vandmasserne.

Den �verste figur viser ligev�gtstidevandet, som havoverfladen ville indstille sig i, hvis Jorden overalt var d�kket af et dybt ocean. Jorden formes ganske svagt som en amerikansk fodbold. M�nens bidrag til ligev�gtstidevandet er et h�jvande p� 27 cm i de to yderpunkter.

Det halvdaglige tidevand skyldes Jordens rotation om sin egen akse. St�r man p� et fast punkt p� Jorden, s� passerer man to h�jvandspunkter og to lavvandspunkter i d�gnet. M�nen f�lger i sin bane omkring Jorden (1 gang rundt p� 27,3 d�gn) langsomt med i denne rotation. Derfor er perioden for M�ne-tidevandet lidt st�rre end et halvt d�gn.

Spring- og nipflod

Solens betydning for tidevandet viser sig is�r ved, at den forst�rker M�nens virkning, hver gang vi fra Jorden ser solen og m�nen i samme retning (nym�ne), eller n�r solen st�r i modsat retning af m�nen (fuldm�ne). Det kaldes springflod og indtr�ffer cirka hver 14. dag. Ved springflod er h�jvandet h�jere end h�jvandernes gennemsnit og lavvandet lavere end lavvandernes gennemsnit. Derfor bliver der ogs� st�rst forskel mellem h�jvande og lavvande.

Nipflod indtr�ffer mellem to springfloder, n�r retningen til solen er vinkelret p� retningen til m�nen. Ved nipflod er h�jvandet lavere end gennemsnittet og lavvandet h�jere end gennemsnittet.

Ud over 14 dages-perioden er der en �rlig variation i tidevandets styrke. Det sker ved for�rsj�vnd�gn og ved efter�rsj�vnd�gn, hvor Jorden, solen og m�nen ligger i samme plan. Her er springfloden s�rlig markant.

Hertil kommer effekter i tidevandet, som skyldes, at m�nens bane om Jorden ikke er cirkel men en ellipse, og tilsvarende for Jordens bane omkring solen.

Det virkelige tidevand

Det virkelige tidevand afviger meget fra dette idealiserede billede. Havoverfladen indstiller sig ikke �jeblikkeligt i ligev�gt med tidekraften. Der er landmasser, der blokerer for tidevandets rejse rundt om Jorden. Desuden s�tter vanddybden en gr�nse for, hvor hurtigt tidevandsb�lgen kan bev�ge sig. Tidevandsb�lgen bev�ger sig med flere hundrede kilometer i timen p� dybt vand, mens hastigheden aftager med lavere vanddybde.

N�r tidevandsb�lgen kommer fra oceanet ind mod kysten, bliver havdybden som regel lavere. Ved u�ndret transport af vand forst�rkes tidevandet. Forskellen mellem h�j- og lavvande stiger, og tidevandsstr�mmene bliver kraftigere. Tidevandet bliver nogle steder s� kraftigt, at str�mmen kan v�re vanskelig eller helt umulig at navigere i (den s�kaldte malstr�m).

I visse fjorde og indhave, fx �sters�en og Sortehavet, er forbindelsen til oceanet for sn�ver til, at tidevandet kan tr�nge ind. I andre fjorde kan der forekomme resonans, s� tidevandet bliver meget kraftigt, fx i Bay of Fundy.

Videre l�sning

En fin beskrivelse af nogle af de vigtigste karakteristika ved tidevandet.

....................
Mads Hvid Ribergaard - 09. September 2021