Tidevand er ikke bare tidevand. Når det kommer til navigation på havet er det vigtigt at vide, hvor dybt der er på hvilke tidspunkter der, hvor man kommer sejlende med sin båd. Ligeledes ændrer strømhastigheden sig periodisk med tidevandet, hvilket kan have stor betydning når man anløber en havn eller en snæver passage. Tidevandstabellerne er således vigtige, f.eks. når der skal planlægges havneanløb, eller hvornår turister kan fragtes til og fra Mandø af låsningsvejen.
Niveauer for HAT, MHWS, MSL, MLWS, LAT
Højeste og laveste astronomiske tidevand
Højeste og laveste tidevand er den højeste henholdsvis den laveste vandstand, som ville forekomme, hvis man så bort fra de meteorologiske påvirkninger af vandstanden. Det laveste astronomiske tidevand (lowest astronomical tide, LAT) benyttes som referenceniveau i søkortene for de grønlandske og færøske farvande samt danske farvande uden for Skagen.
Niveauet bestemmes i praksis ved at beregne tidevandet for 19 år og plukke det laveste niveau ud. Tilsvarende bestemmes det højeste astromomiske tidevand (highest astronomical tide, HAT), som højeste niveau i samme tidsserie. Dette giver et meget præcist bud, men eftersom tidevandet aldrig gentager sig præcist (men yderst tæt på), så er der en lille fejlmargen forbundet hermed. Grunden til de 19 år skyldes, at tidevandet indeholder en betydelig periode på 18.6 år, som relaterer sig til månens nodale svingning.
Den lokale LAT-værdi er angivet som en negativ konstant i toppen af hver tidevandstabel.
Middelvandstand
Middelvandstanden (mean sea level, MSL) er gennemsnittet af vandstanden over en lang periode. Da vandstanden kan svinge meget fra år til år, er flere års målinger nødvendige for at beregne middelvandstanden. Ideelt set benyttes en periode på 19 år, fordi tidevandet indeholder en betydelig periode på 18.6 år - månens nodale periode. Middelvandstanden benyttes som referenceniveau i søkortene i de indre danske farvande, dvs. inden for Skagen.
Middelspringtids højvande og middelspringtids lavvande
Ved springtid er tidevandet kraftigere end ved niptid. Middelspringtids højvande (mean high water spring, MHWS) er den gennemsnitlige højde af højvandene omkring springtid. Tilsvarende er middelspringtids lavvande (mean low water spring, MLWS) den gennemsnitlige højde af lavvandene omkring springtid (Om springtid og niptid, se "Fysikken bag tidevand").
Før 2011 blev middel springtids lavvande benyttet som referenceniveau i søkort for de danske farvande uden for Skagen. Som et led i en standardisering af niveauerne i Nordsø-landene, blev også niveauet for Nordsøen ændret til Laveste Astronomiske Tidevand.
Tidevandstabeller og referenceniveau for søkort
I tidevandstabellerne refererer niveauerne for høj- og lavvande til det niveau, som bruges i søkortene og benævnes kortnul (chart datum på engelsk). Navigatøren kan derfor sammenholde tidevandstabellens opgivelser med søkortets dybdeoplysninger og få den aktuelle dybde til bund, når man ser bort fra de meteorologiske og hydrologiske påvirkninger af vandstanden.
Ønskes niveauer i forhold til middelvandstand, adderes LAT-værdien. Herved bliver højvande generelt positive og lavvande tilsvarende negative. Dette gælder naturligvis ikke stationer i de indre danske farvande, hvor søkort og tidevandstabellerne i forvejen er refereret til middelvandstand. Den lokale LAT-værdi er angivet som en negativ konstant i toppen af hver tidevandstabel.
Tidevandstabellerne er opgivet i lokal normaltid, som er UT (Universal Time) + 1 time, UT og UT - 2 timer for hhv. danske, færøske og grønlandske farvande. Når sommertid gælder, skal de angivne tidspunkter øges med 1 time.
.................... Mads Hvid Ribergaard - 2. September 2024
Ocean and Ice - Danish Meteorological Institute - Sankt Kjelds Plads 11
- 2100 Copenhagen Ø - Denmark. Phone: +45 39 15 75 00 -
Contact DMI
