Tidevandstabeller
for danske, fœrøske og grønlandske farvande
English version
Tidevandstabeller
Reference til kortnul
- Danske farvande
- Fœrøske farvande
- Grønlandske farvande

Reference til nul
- Danske farvande
- Fœrøske farvande
- Grønlandske farvande

Reference til MLWS
- Danske farvande
- Fœrøske farvande
- Grønlandske farvande

Nyheder og opdateringer
- History log / nyheder

Observationer og prognoser
- Vandstand
- Havprognoser

Tidevandstema
- Tidevand
- Tidevandstabeller
- Fysikken bag tidevand
- Tidevandet i danske
 farvande

- Vandstandsniveauer
 og navigation

Tidevandstabel Esbjerg jan2018
Tidevandstabel for Esbjerg.
Tidevandstabeller

Tidevandstabeller oplyser for hver dag i året, hvornår der er høj- og lavvande ved en række havne. I tidevandstabellerne anføres tidspunkt og niveau for høj- og lavvande. Tabellernes opgivelser må ikke forveksles med de vandstande, man måler i havnene, da de meteorologiske forhold i høj grad også spiller ind. Tabellernes værdier angiver vandstanden som den ville være uden meteorologiske og hydrografiske påvirkninger.

Tidevandstabeller for Danmark, Færøerne og Grønland beregnes hvert år og gælder for et kalenderår. De kan downloades gratis på DMI's hjemmeside.

Bestemmelse af tidevandet: vandstandsmålinger og observationer fra satellit

Vandstandens variation i en havn måles med en vandstandsmåler, som med fast tidsinterval måler den aktuelle vandstand. I danske havne måles vandstanden hvert 10. minut. Variationen i vandstand er den samlede effekt af tidevandet og den meteorologisk frembragte variation. Et computerprogram adskiller de to bidrag. Det kan lade sig gøre, fordi tidevandet har en række faste, astronomisk bestemte perioder, som kendes meget nøjagtigt. Modsat er vejret kaotisk af natur uden fastlagte perioder.

Vandstandsmåler
Et kik ind i en vandstandsmåler.
Ud fra tidevandskomponenten kan programmet aflede en række parametre, deriblandt amplituder og fasevinkler for de såkaldte harmoniske konstituenter. Disse konstituenter benyttes derefter til at beregne tidevandet meget præcist time for time for havnen frem i tiden. Ud fra de beregnede tidevandsværdier afledes tidspunkter og niveauer for høj- og lavvande. De publiceres som tidevandstabeller gældende for hver enkelt havn.

På åbent hav er der oftest ingen adgang til vandstandsmålinger. Her måler man vandstandens højde fra satellit. Ved at kombinere disse data med hydrodynamiske modeller kan tidevandet også bestemmes ret nøjagtigt i både det åbne hav samt langs kyster, hvor man ikke har adgang til in-situ målinger af vandstanden med vandstandsmåler.

....................
Mads Hvid Ribergaard - 20. August 2018