Tidevandstabeller
for danske, fœrøske og grønlandske farvande
English version
Tidevandstabeller
- Danske farvande
- Fœrøske farvande
- Grønlandske farvande

Nyheder og opdateringer
- History log / nyheder

Observationer og prognoser
- Vandstand
- Havprognoser

Tidevandstema
- Tidevand
- Tidevandstabeller
- Fysikken bag tidevand
- Tidevandet i danske
 farvande

- Vandstandsniveauer
 og navigation

Fysikken bag tidevand

Kraftbalancen

Tidevandskræfterne
Pilene viser tidekraften, dvs. summen af månens tiltrækning og centrifugalkraften. Den stiplede linje viser, hvilken form jorden ville have, hvis den var lavet af vand. Niveauet er stærkt overdrevet.
Tidevandet skyldes massetiltr√¶kning fra andre himmellegemer, og her dominerer M√•nens virkning. Foruden m√•nen skaber kun solen et tidevand af betydning. Bidraget fra solen er knap halvdelen af tidevandet hidr√łrende fra m√•nen. Virkningen fra andre planeter eller stjerner er helt ubetydelig.

Ser man på jord-måne systemet som et hele, er det i balance. Månen holder sig (med små variationer) i fast afstand til Jorden. Den indbyrdes massetiltrækning opvejes af centrifugalkraften i månens rotation om jorden (egentligt om det fælles massemidtpunkt, som befinder sig inde i jorden).

Mens centrifugalkraften er lige stor overalt p√• jorden, afh√¶nger m√•nens tiltr√¶kningskraft af m√•nens masse og dens afstand til det sted, man befinder sig. Afstanden til m√•nen er ikke helt den samme overalt p√• jorden, og tidevandet har sin oprindelse i denne lille forskel, som skitseret p√• √łverste figur.

M√•nens tiltr√¶kningskraft er st√łrst i det punkt p√• jorden, der er t√¶ttest p√• m√•nen, og mindst i det punkt, der er l√¶ngst v√¶k fra m√•nen. Variationen er ialt cirka ¬Ī3 %. Centrifugalkraften er lige stor overalt p√• Jorden, og summen af de to kr√¶fter - massetiltr√¶kningskraft og centrifugalkraft - udg√łr tidekraften. I jordens centrum er de lige store og modsat rettede, s√• summen er nul. Alle andre punkter p√• jorden m√¶rker tidekraften. T√¶testt p√• m√•nen er massetiltr√¶kningen st√łrre end centrifugalkraften, s√• tidekraften er rettet mod m√•nen. Her f√•r vi h√łjvande. L√¶ngst v√¶k fra m√•nen er centrifugalkraften st√łrre end massetiltr√¶kningen, s√• tidekraften er rettet v√¶k fra m√•nen. Her f√•r vi ogs√• h√łjvande.

Tidekraften kan deles op p√• en lodret og en vandret komponent. Den lodrette del er ubetydelig sammenlignet med jordens egen tyngdekraft. Den vandrette del er af samme st√łrrelsesorden som de √łvrige drivkr√¶fter for havstr√łmme.

Ligevægtstidevandet

Tidekraften er meget lille sammenlignet med jordens egen tyngdekraft, men mens tyngdekraften er pr√¶cis lodret (og ikke i sig selv giver anledning til havstr√łmme), har tidekraften en vandret komponent, som s√¶tter tidestr√łmme i gang og flytter rundt p√• vandmasserne.

Den √łverste figur viser ligev√¶gtstidevandet, som havoverfladen ville indstille sig i, hvis jorden overalt var d√¶kket af et dybt ocean. Jorden formes ganske svagt som en amerikansk fodbold. M√•nens bidrag til ligev√¶gtstidevandet er et h√łjvande p√• 27 cm i de to yderpunkter.

Det halvdaglige tidevand skyldes Jordens rotation om sin egen akse. St√•r man p√• et fast punkt p√• jorden, s√• passerer man to h√łjvandspunkter og to lavvandspunkter i d√łgnet. M√•nen f√łlger i sin bane omkring jorden (1 gang rundt p√• 27,3 d√łgn) langsomt med i denne rotation. Derfor er perioden for m√•ne-tidevandet lidt st√łrre end et halvt d√łgn.

Spring og nipflod
Spring- og nipflod skitseret. Springtid forekommer ved nymåne og ved fuldmåne.
Spring- og nipflod

Solens betydning for tidevandet viser sig is√¶r ved, at den forst√¶rker m√•nens virkning, hver gang vi fra jorden ser solen og m√•nen i samme retning (nym√•ne), eller n√•r solen st√•r i modsat retning af m√•nen (fuldm√•ne). Det kaldes springflod og indtr√¶ffer cirka hver 14. dag. Ved springflod er h√łjvandet h√łjere end h√łjvandernes gennemsnit og lavvandet lavere end lavvandernes gennemsnit. Derfor bliver der ogs√• st√łrst forskel mellem h√łjvande og lavvande.

Nipflod indtr√¶ffer mellem to springfloder, n√•r retningen til solen er vinkelret p√• retningen til m√•nen. Ved nipflod er h√łjvandet lavere end gennemsnittet og lavvandet h√łjere end gennemsnittet.

Ud over 14 dages-perioden er der en √•rlig variation i tidevandets styrke. Det sker ved for√•rsj√¶vnd√łgn og ved efter√•rsj√¶vnd√łgn, hvor jorden, solen og m√•nen ligger i samme plan. Her er springfloden s√¶rlig markant.

Hertil kommer effekter i tidevandet, som skyldes, at månens bane om jorden ikke er cirkel men en ellipse, og tilsvarende for månens bane omkring jorden.

Det virkelige tidevand

Det virkelige tidevand afviger meget fra dette idealiserede billede. Havoverfladen indstiller sig ikke √łjeblikkeligt i ligev√¶gt med tidekraften. Der er landmasser, der blokerer for tidevandets rejse rundt om jorden. Desuden s√¶tter vanddybden en gr√¶nse for, hvor hurtigt tidevandsb√łlgen kan bev√¶ge sig. Tidevandsb√łlgen bev√¶ger sig med flere hundrede kilometer i timen p√• dybt vand, mens hastigheden aftager med lavere vanddybde.

N√•r tidevandsb√łlgen kommer fra oceanet ind mod kysten, bliver havdybden som regel lavere. Ved u√¶ndret transport af vand forst√¶rkes tidevandet. Forskellen mellem h√łj- og lavvande stiger, og tidevandsstr√łmmene bliver kraftigere. Tidevandet bliver nogle steder s√• kraftigt, at str√łmmen kan v√¶re vanskelig eller helt umulig at navigere i (den s√•kaldte malstr√łm).

I visse fjorde og indhave, fx √ėsters√łen og Sortehavet, er forbindelsen til oceanet for sn√¶ver til, at tidevandet kan tr√¶nge ind. I andre fjorde kan der forekomme resonans, s√• tidevandet bliver meget kraftigt, fx i Bay of Fundy.

....................
Mads Hvid Ribergaard - 6. June 2018