Tidevandstabeller
for danske, fœrøske og grønlandske farvande
English version
Tidevandstabeller
- Danske farvande
- Fœrøske farvande
- Grønlandske farvande

Reference til nul
- Danske farvande
- Fœrøske farvande
- Grønlandske farvande

Nyheder og opdateringer
- History log / nyheder

Observationer og prognoser
- Vandstand
- Havprognoser

Tidevandstema
- Tidevand
- Tidevandstabeller
- Fysikken bag tidevand
- Tidevandet i danske
 farvande

- Vandstandsniveauer
 og navigation

Tidevand

Vandstanden i havet varierer fra dag til dag hovedsageligt af to grunde: tidevand og meteorologiske forhold. Dertil kommer ændrede oceanografiske forhold i saltholdighed og havtemperatur, som tilsammen bestemmer havets massefylde. På lang sigt påvirker ændrede dybdeforhold også vandstanden, herunder landhævning/sænkning og netto-afsmeltning af is på land (glechere), hvilket kan påvirke tidevandsprædiktionerne.

Tidevandet og dets årsager

Esbjerg, 3. dec. 1999
Vandstanden målt ved Esbjerg den 3. december 1999 (sort kurve). Stormfloden omkring kl. 17 indtræffer, mens tidevandet (grøn kurve) er lavt. Residualkurven (blå) er den målte vandstand fratrukket tidevandets bidrag.
Tidevandet skyldes tiltrækningskræfterne mellem jorden, månen og solen og de relative bevægelser i systemet jord-måne-sol. Solens betydning for tidevandet er cirka halvdelen af månens betydning (Se "Fysikken bag tidevand").

Selv om kræfterne, som skaber tidevandet, er relativt små, kan de flytte på oceanernes vandmasser, så der dannes lange bølger, som forplanter sig ind i mindre havområder. Mens vind og vejr kun påvirker de øverste vandlag, er tidevandet en bevægelse af hele vandsøjlen fra overflade til bund. Disse tidestrømme skaber vandstandsændringerne.

Havoverfladen hæver og sænker sig rytmisk med en periode på cirka en halv dag. Ved de fleste kyster er perioden 12 timer og 25 minutter. Det vil sige, at to på hinanden følgende højvander indtræffer med dette interval, og at højvandstiderne forsinkes med 50 minutter fra den ene dag til den næste. Det samme for lavvande.

Højvandet hhv. lavvandet indtræffer ikke samtidigt alle steder. Og højvandet på et givet sted indtræffer ikke på samme tid af døgnet hver dag, men flytter sig typisk 50 minutter hver dag, fordi den dominerende periode er lidt længere end et halvt døgn: 12 timer og 25 minutter.

I tidevandstabeller, som publiceres i lande hvis farvande er påvirket af tidevandet, anføres tidspunkterne for højvandets og lavvandets indtræden i en række havne for hver dag. Tidevandstabellerne for Danmark, Færøerne og Grønland beregnes og publiceres af DMI.

Tidevandets styrke varierer fra sted til sted. På det åbne hav er der typisk mindre end en meter mellem høj- og lavvande. Det kraftigste tidevand finder man ved Canadas vestkyst (Fundy-bugten er verdens kraftigste) og ved Den Engelske Kanal. Tidevandet, altså forskellen mellem høj- og lavvande, når op omkring 15 meter, hvor det er størst.

....................
Mads Hvid Ribergaard - 21. August 2018