Tidevandstabeller
for danske, fœrøske og grønlandske farvande
English version
Tidevandstabeller
- Danske farvande
- Fœrøske farvande
- Grønlandske farvande

Nyheder og opdateringer
- History log / nyheder

Observationer og prognoser
- Vandstand
- Havprognoser

Tidevandstema
- Tidevand
- Tidevandstabeller
- Fysikken bag tidevand
- Tidevandet i danske
 farvande

- Vandstandsniveauer
 og navigation

Vandstandsniveauer og navigation

Tidevand er ikke bare tidevand. N√•r det kommer til navigation p√• havet er det vigtigt at vide, hvor dybt der er p√• hvilke tidspunkter der, hvor man kommer sejlende med sin b√•d. Ligeledes √¶ndrer str√łmhastigheden sig periodisk med tidevandet, hvilket kan have stor betydning n√•r man anl√łber en havn eller en sn√¶ver passage. Tidevandstabellerne er s√•ledes vigtige, f.eks. n√•r der skal planl√¶gges havneanl√łb, eller hvorn√•r turister kan fragtes til og fra Mand√ł af l√•sningsvejen.

Tidevandsniveauer
Niveauer for HAT, MHWS, MSL, MLWS, LAT
H√łjeste og laveste astronomiske tidevand

H√łjeste og laveste tidevand er den h√łjeste henholdsvis den laveste vandstand, som ville forekomme, hvis man s√• bort fra de meteorologiske p√•virkninger af vandstanden. Det laveste astronomiske tidevand (lowest astronomical tide, LAT) benyttes som referenceniveau i s√łkortene for de gr√łnlandske og f√¶r√łske farvande samt danske farvande uden for Skagen.

Niveauet bestemmes i praksis ved at beregne tidevandet for 19 √•r og plukke det laveste niveau ud. Tilsvarende bestemmes det h√łjeste astromomiske tidevand (highest astronomical tide, HAT), som h√łjeste niveau i samme tidsserie. Dette giver et meget pr√¶cist bud, men eftersom tidevandet aldrig gentager sig pr√¶cist (men yderst t√¶t p√•), s√• er der en lille fejlmargen forbundet hermed. Grunden til de 19 √•r skyldes, at tidevandet indeholder en betydelig periode p√• 18.6 √•r, som relaterer sig til m√•nens nodale svingning.

Den lokale LAT-værdi er angivet som en negativ konstant i toppen af hver tidevandstabel.

Middelvandstand

Middelvandstanden (mean sea level, MSL) er gennemsnittet af vandstanden over en lang periode. Da vandstanden kan svinge meget fra √•r til √•r, er flere √•rs m√•linger n√łdvendige for at beregne middelvandstanden. Ideelt set benyttes en periode p√• 19 √•r, fordi tidevandet indeholder en betydelig periode p√• 18.6 √•r - m√•nens nodale periode. Middelvandstanden benyttes som referenceniveau i s√łkortene i de indre danske farvande, dvs. inden for Skagen.

Middelspringtids h√łjvande og middelspringtids lavvande

Ved springtid er tidevandet kraftigere end ved niptid. Middelspringtids h√łjvande (mean high water spring, MHWS) er den gennemsnitlige h√łjde af h√łjvandene omkring springtid. Tilsvarende er middelspringtids lavvande (mean low water spring, MLWS) den gennemsnitlige h√łjde af lavvandene omkring springtid (Om springtid og niptid, se "Fysikken bag tidevand").

F√łr 2011 blev middel springtids lavvande benyttet som referenceniveau i s√łkort for de danske farvande uden for Skagen. Som et led i en standardisering af niveauerne i Nords√ł-landene, blev ogs√• niveauet for Nords√łen √¶ndret til Laveste Astronomiske Tidevand.

Tidevandstabeller og referenceniveau for s√łkort

I tidevandstabellerne refererer niveauerne for h√łj- og lavvande til det niveau, som bruges i s√łkortene. Navigat√łren kan derfor sammenholde tidevandstabellens opgivelser med s√łkortets dybdeoplysninger og f√• den aktuelle dybde til bund, n√•r man ser bort fra de meteorologiske og hydrologiske p√•virkninger af vandstanden.

√ėnskes niveauer i forhold til middelvandstand, adderes LAT-v√¶rdien. Herved bliver h√łjvande generelt positive og lavvande tilsvarende negative. Dette g√¶lder naturligvis ikke stationer i de indre danske farvande, hvor s√łkort og tidevandstabellerne i forvejen er refereret til middelvandstand. Den lokale LAT-v√¶rdi er angivet som en negativ konstant i toppen af hver tidevandstabel.

....................
Mads Hvid Ribergaard - 13. August 2019