Tidevandstabeller
for danske, fœrøske og grønlandske farvande
English version
Tidevandstabeller
Reference til kortnul
- Danske farvande
- Fœrøske farvande
- Grønlandske farvande

Reference til nul
- Danske farvande
- Fœrøske farvande
- Grønlandske farvande

Reference til MLWS
- Danske farvande
- Fœrøske farvande
- Grønlandske farvande

Nyheder og opdateringer
- History log / nyheder

Observationer og prognoser
- Vandstand
- Havprognoser

Tidevandstema
- Tidevand
- Tidevandstabeller
- Fysikken bag tidevand
- Tidevandet i danske
 farvande

- Vandstandsniveauer
 og navigation

Endnu mere tidevand i 2018

Igen i år har vi øget antallet af lokaliteter med beregnede tidevandsprædiktioner. Dette har specielt været et ønske efterspurgt af grønlandske brugere.

Laasningsvejen Mando
Låsningsvejen, Mandø, oktober 2016
DMI leverer tidevandstabeller for danske-, færøske- og grønlandske farvande og tabellerne opdateres en gang årligt. Nu er tabeller for 2019 klar og 2018 tabellerne er opdaterede, så de nye lokaliteter er med. Tilsvarende er stationer med genberegnede konstituentsæt også blevet opdateret for 2018.

Igen i år har vi øget antallet af lokaliteter i danske farvande, hvor vi beregner tidevandsprædiktioner. Sidste år gik vi fra 17 til 72 stationer og i år har vi adderet yderligere 10 stationer, så vi nu er oppe på 82 ialt. Vi har fundet nogle gamle tidsserier frem og dertil er der opstillet nye vandstandsmålere, som efterhånden har en længde, så man kan beregne tidevand med en tilstrækkelig præcision. DMI kan allerede nu godt afsløre, at det finmaskede net vil blive udvidet yderligere næste år, eftersom nye vandstandsmålere kommer til og et par tidsserier ikke er lange nok endnu.

For de grønlandske farvande er antal lokaliteter med beregnet tidevand næsten fordoblet til 57 mod 33 stationer sidste år. De ekstra stationer er hovedsageligt centreret omkring Vestgrønland syd for Diskobugten, hvor skibstrafikken også er størst. Brugerne har efterspurgt en mere fintmasket net omkring Grønland og specifikt i Godthaabsfjorden, som er Nuuk's skønne "baghave". Vi har derfor fundet gamle data frem indsamlet af søopmålerne i Geodatastyrelsen (GST) tilbage til 2010, samt modtaget lange og kontinuerte tidsserier for 4 lokaliteter af DTU, hvor konstituentsættet er finjusteret.

Når søopmålerne opmåler et farvand eller en fjord, skal de tage højde for tidevandet for at få en præcis dybde i forhold til et givent havniveau. Specielt i de grønlandske farvande, hvor tidevandet er flere meter de fleste steder. Til dette formål monterer GST et antal vandstandsmålere på strategiske lokaliteter under opmålingskampagnen, hvorved tidevandet kan bestemmes, hvilket bruges under oparbejdelse af data til søkort. Disse vandstandsserier er typisk et par måneder lange, hvilket normalt er i underkanten til en pålidelig bestemmelse af tidevandet i de lavvandede danske farvande. I de grønlandske farvande er forholdene meget anderledes, og her vil man som oftest kunne foretage en meget fornuftig og præcis tidevandsberegning. Dette skyldes, at tidevandet generelt er meget kraftigere og havdybderne betydelige større, hvorved energien hovedsagelig fordeles i få primære konstituenter.

Således har vi valgt at publicere tidevandsberegninger baseret på tidsserier helt ned til godt en måneds varighed. Præcisionen er naturligvis ikke helt så god som hvis man havde adgang til et helt års data eller mere, men prædiktionerne er stadigvæk særdeles præcise og absolut brugbare for de maritime brugere. Specielt når alternativet er ingen information. Fejlen på prædiktionerne er dog sjældent større end 20 cm og ofte omkring 10 cm trods de korte tidsserier, hvilket skal holdes op imod et tidevand på flere meter.

Tidevandsprædiktionerne ligger frit tilgængelig her:
http://ocean.dmi.dk/tides/
....................
Mads Hvid Ribergaard - 1. March 2018